For mange år siden havde vi næsten konstant egern i haven, men nu sker det kun sporadisk. Det skete så i dag - den 30.8.17 - på en regnvejrsdag, men det tog egernet sig ikke af. Vi har en nøddebusk, og den er før blevet plyndret af egern. I år har der ikke været mange nødder på busken, men selvom de ikke var modne, er de vist alle væk. Egernet er utroligt hurtigt og adræt, men det farer også rundt, tilsyneladende forvirret og uden nogen plan. Det er så til gengæld sjovt for os andre at overvære🙂 Billederne ligger i kronologisk rækkefølge og giver lidt indtryk af, at dyret har bevæget sig noget omkring.